×
Webshop for private

Nyt helårsdæk til autocampere: Michelin CrossClimate Camping

Tirsdag d. 16. august 2022

Bf707331e8b0c5bb 800X800ar

Med CrossClimate Camping lancerer Michelin nu et nyt medlem til den populære CrossClimate-dækserie. CrossClimate-dækket er et sikkert og komfortabelt dækvalg året rundt. Det er udviklet specifikt til autocampere og optimeret til både rejsen og langtidsparkering.

Rejs sikkert året rundt uanset vejret
Michelin CrossClimate Camping er designet til sikkert greb på vejen året rundt. Dækket er A-mærket med EU’s dækmærkning for greb på våd vej, og det tilbyder et sikkert og ukompliceret dækvalg til autocampere både sommer og vinter. Dækket er desuden certificeret 3PMSF til snedækkede veje og giver føreren en solid kontrol over køretøjet under de fleste vejrforhold.

Forstærket dækdesign klarer langtidsparkering
Med CrossClimate Camping har Michelins ingeniører sat ind over for et velkendt problem for ejere af autocampere. Nemlig det faktum, at køretøjet ofte holder parkeret lang tid ad gangen, hvilket kan deformere dækkene pga. køretøjets vægt. Men med en nyudviklet karkasse, angivet med CP-mærket, er CrossClimate Camping designet til at modstå det statiske tryk, der opstår ved langtidsparkering. Samtidig giver forstærkede sidevægge øget beskyttelse ved stød mod kantsten og bump under kørslen.

Crossclimate Camping

Fremkommelighed og kontrol på alle underlag
CrossClimate Camping har et V-formet dækmønster – Michelin V-Shaped Technology - der er særligt udviklet til denne type af helårsdæk. Mønsteret består af en kombination af brede gummiblokke og dybe riller, der sikrer god fremkommelighed på vådt, tørt og snedækket underlag. Samtidig giver V-teknologien øget manøvredygtighed på forskellige underlag som græs, mudder, grus, jord, mv.

Michelin Cccamping 19202151080 Dk

Otte dimensioner
Michelin CrossClimate Camping leveres i otte dimensioner og dækker dermed 99% af markedet for autocampere:

  • 225/75 R 16CP 116/114R TL 
  • 235/65 R 16CP 115/113R TL
  • 195/75 R 16CP 107/105R TL 
  • 225/75 R 16CP 118/116R TL 
  • 215/70 R 15CP 109/107R TL
  • 225/70 R 15CP 112/110R TL
  • 225/65 R 16CP 112/110R TL
  • 215/75 R 16CP 113/111R TL


> Kontakt din nærmeste Ovethi-afdeling for mere info om Michelins nye, spændende dæk til din autocamper

Spørg os -
vi kontakter dig

Ønsker du at blive kontaktet, kan du skrive dit navn og telefonnummer i felterne herunder. Så kontakter vi dig hurtigst muligt!