×
Webshop for private

Udnævnt som dansk importør af Kumho-dæk til personbiler

Torsdag d. 12. marts 2020


Dæksalgsvirksomheden A/S Ovethi, der har 12 afdelinger fordelt over hele landet, er netop blevet udnævnt som officiel dansk importør af det sydkoreanske dækmærke Kumho til personbiler. Ovethi har i en årrække været importør af producentens dæk til lastbiler og kan nu sætte kryds ved endnu en Kumho-bedrift på listen over stærke import-varer – og forsyne danskerne med kvalitetsdæk til stærke priser!

68 millioner! Så mange dæk producerer sydkoreanske Kumho hvert år. Kumho har regnet lidt på det, og produktionen svarer til, at de på årsbasis ville kunne forsyne hver eneste dansker med godt to fulde sæt dæk plus reservedæk. Faktum er, at deres dæk – bogstaveligt talt - cirkulerer i hele 180 lande over hele kloden. Fra Australien til Zimbabwe. Og nu også på personbiler, der handler hos A/S Ovethi - eller en af deres forhandlere - i Danmark.

”Det glæder os, at Kumho har udnævnt os som officiel importør af deres dæk til personbiler. At være officiel importør betyder kort og godt, at vi importerer, markedsfører og sælger Kumho-dækkene til slutbrugeren i alle vores afdelinger i Danmark, men også at vi engros kan sælge videre til andre forhandlerled i dækbranchen i Danmark, fx autoværksteder,” forklarer Thomas Thinggaard, der er administrerende direktør og medejer af A/S Ovethi.

Ovethi har i en årrække været officiel importør og distributør af Kumho-dæk til lastbiler, men kan altså nu også forsyne de danske personbilsejere med de populære kvalitetsdæk til skarpe priser.

”Kumho-dækkene er et solidt supplement til vores brede udvalg af personbilsdæk, og de passer rigtig godt ind i vores stærke sortiment i segmentet ’mest-for-pengene’. Kumhos attraktive program giver slutbrugeren et kvalitetsdæk – og autoværkstederne et stærkt produkt på hylderne, som giver positiv respons fra deres kunder og på bundlinjen,” forklarer Mogens Petersen, der er salgschef for dæk til personbiler, varebiler og SUV’er hos A/S Ovethi.

Forskning og motorsport

Kumho er med i front, når det gælder udvikling og teknologi og har således forskningsfaciliteter i Korea, USA og England, hvor de konstant arbejder på at udvikle ny teknologi, der forbedrer deres dæk. Kumho leverer i øvrigt også dæk til Formel 3 og har tilmed udviklet et dæk til Formel 1, og deres racer- og rallydæk præsterer på niveau med de mere etablerede producenters dæk.

Originale dæk på fabriksnye biler – også hos de helt store bilproducenter

Kumho, der blev etaberet i 1960 og har cirka 5.000 medarbejdere, er en af verdens ti største dækproducenter og producerer årligt cirka 68 millioner dæk på deres fabrikker i Kina, Korea og Vietnam - til personbiler, SUV’er, varevogne og lastbiler. Chevrolet, Kia, Volkswagen og nu også Audi er blandt de bilproducenter, der har valgt at bruge Kumhos dæk som originalt tilbehør til deres biler. ”Audi er en helt ny tilføjelse, så for første gang i Kumhos historie leverer virksomheden OE-monterede dæk på en Audi-model, nemlig på Audi Q5’eren – den sporty SUV i prestige-segmentet. Det er lidt af en blåstempling,” som Mogens Petersen afsluttende udtrykker det.

(Pressemeddelelse udsendt d.d.).



Spørg os -
vi kontakter dig

Ønsker du at blive kontaktet, kan du skrive dit navn og telefonnummer i felterne herunder. Så kontakter vi dig hurtigst muligt!