Oplev kinesiske og koreanske kvalitetsdæk på vores stand på Transportmessen
Onsdag d. 15. februar 2017
På Transport 2017 i marts vil besøgende bl.a. kunne opleve kinesiske og koreanske kvalitetsdæk fra Aeolus og Kumho på A/S Ovethi – Dansk Dæk Services stand. Aeolus er den kendte klassiker, mens Kumho er en nyere satsning, som firmaets salgschef har god grund til at forvente sig rigtig meget af. Hør her hvorfor.
Der ases og mases, pakkes og klargøres i transportrelaterede virksomheder over hele Danmark i disse uger. Årsagen er – som alle i branchen vist ved – at 2017-udgaven af Transportmessen snart løber af stablen. Den 23.-25. marts vil folk fra branchen således strømme til Herning og her forvandle messehallerne til et lille stykke paradis for lastbil- og transportfolket.
A/S Ovethi har deltaget på transportudstillingen i Herning i mange år, og igen i år glæder dækvirksomheden sig til at vise nyheder og klassikere frem for de besøgende. ”Udover Aeolus lastvognsdæk vil vi i år også have særligt fokus på lastvognsdæk fra Kumho, som er det sidste nye mærke, vi har fået eneforhandlingen af i Danmark,” fortæller Michael Simonsen, der er salgschef hos A/S Ovethi – Dansk Dæk Service. ”Vi forventer os rigtig meget af dette mærkes produktprogram, og det er vigtigt at få det vist frem og fortalt vores kunder om alle de muligheder, det rummer.”
A/S Ovethi har siden januar 2016 været eneimportør af Kumho lastvognsdæk, der er kendt inden for transportbranchen i hele Europa som dæk af meget høj kvalitet - og med et særdeles bredt produktprogram, der er meget udbredt på det europæiske marked.
De klassiske kvalitetsdæk fra Aeolus, som besøgende på Ovethi’s stand også vil kunne se nærmere på og få en grundig snak om, har A/S Ovethi haft eneimporten i Danmark af siden 2004. ”I de sidste 12-13 år har vi markedsført Aeolus lastvogns- og EM-dæk, og det har vi gjort med stor succes,” fortæller Michael Simonsen. ”Aeolus-produkterne er af absolut højeste kvalitet i forhold til mange af de alternative fabrikater, der importeres fra Kina. Dertil kommer, at produkt-programmet er meget omfattende og dækker hele linjen i de dimensioner, der ruller på det europæiske marked,” forklarer Michael Simonsen.
Salgschefen glæder sig til at møde kunder, samarbejdspartnere og venner af huset, når han sammen med sine kolleger rykker ind på stand nr. J7348 på ’Transport 2017’. ”Husk nu at printe din billet, inden du står oppe i messecenteret – så slipper du for at stå i kø ved indgangen,” slutter Michael Simonsen, der deltager på messen for 25. gang!
Om Aeolus | Aeolus Tyre Co. Ltd. i Henan-provinsen er en af Kinas største producenter af dæk, er registreret i over 80 lande og regioner og eksporterer til over 100 lande. Mærket Aeolus blev etableret i 1965 og producerer i dag årligt ca. 5 mio. dæk med det nyeste produktionsapparat af europæisk oprindelse. Sortimentet af lastvogns-, trailer- og EM-dæk omfatter et bredt program af dæk til lastvogne, mindre lastbiler, trailere til træk- og styrende aksler og endvidere til EM-maskiner.
Om Kumho | Kumho Tire Co., Inc. er en sydkoreansk dækproducent med hovedsæde i Seoul, som blev grundlagt i 1960. Virksomheden er i dag en af verdens de førende dækproducenter med fabrikker i Sydkorea, Kina, Vietnam og nu også i USA. Dertil kommer deres tilhørende forskningscentre. Foruden lastvognsdæk producerer koncernen ligeledes personvognsdæk, hvilket betyder, at de p.t. årligt sælger mere end 60 mio. dæk over hele verden.
(Pressemeddelelse, udsendt d. 15/2-17)