Sammenlægning af dækcentre i Holstebro og Aulum
Onsdag d. 1. oktober 2014Pr. 1. oktober lægges A/S Ovethi’s dækcenter i Aulum sammen med centeret i Holstebro – på Holstebro-adressen, som A/S Ovethi overtog tidligere på året fra Vestjysk Vulkanisering. Med sammenlægningen styrkes samtidig den udekørende service i Nordvestjylland.
- For at styrke vores position og samtidig yde endnu bedre service til vores kunder i Nordvestjylland, overtog vi pr. 1. marts Vestjysk Vulkanisering/ Point-S på Nybrovej 16 i Holstebro, fortæller Thomas Thinggaard, der er medejer af dæksalgsvirksomheden A/S Ovethi med hovedsæde i Gelsted på Fyn. – Vi har som en naturlig følge heraf besluttet at lægge vores afdeling på Nålemagervej 3 i Aulum sammen med centeret i Holstebro. En sammenlægning, der effektueres pr. 1. oktober, og som betyder en flytning af forretningen i Aulum til faciliteterne i Holstebro. Herunder også medarbejderne Asger Petersen og Jørgen Bro Hansen, som mange kender fra Aulum-centeret, forklarer han.
Bedre service til vognmænd, erhverv, industri og landbrug
Sammenlægningen vil betyde en koncentreret indsats og service over for kunderne i området, idet kræfterne nu er samlet på én adresse. Desuden vil den udekørende service blive styrket yderligere.
– Da vi overtog Vestjysk Vulkanisering, havde vi igennem længere tid ønsket at få en større afdeling i området omkring Holstebro for bedre at kunne opretholde serviceniveauet for de kunder, vi har her, herunder bl.a. de vognmandskunder, der kører i hele landet, forklarer Thomas Thinggaard. - For dem vil det nu blive meget nemmere at få hjælp, fx hvis de punkterer i den del af landet. Vi har desuden en del kunder i området inden for landbruget, og her vil vi også kunne yde en endnu bedre service end hidtil. På den måde vil vores kunder altid føle, at vi er tæt på dem. Ligeledes vil erhvervskunder generelt, herunder også industrien, kunne nyde godt af vores services, forklarer Thomas Thinggaard, som glæder sig til at byde nye kunder velkommen i Holstebro.
Billedtekst: A/S Ovethi’s dækcenter i Holstebro (på billedet) servicerer fra 1. oktober også kunder fra Aulum-centeret, der lægges sammen med Holstebro. Samtidig styrkes virksomhedens udekørende service, så hjælpen altid er helt nær – også i Aulum.