×
Webshop for private

Hvilke dæktyper findes der?

Der findes følgende dæktyper:

  • Diagonaldæk (kun til veteranbiler)
  • Tekstilradialdæk (findes stort set ikke mere)
  • Stålradialdæk (stort set alle dæk i dag er af denne type)


Stålradialdæk laves i dag i en række forskellige typer:

  • Run flat-dæk monteres på et lille udvalg af biler, herunder BMW og Mercedes. Det er dæk, som man kan køre videre på, selvom de punkterer (op til 300 km ved max 80 km/t). Det er rigtig smart, men husk, at de kun må monteres på biler, der er typegodkendt til det, og at du ikke bare kan købe run flat-dæk og montere på bilen. Loven kræver, at du kun må bruge run flat-dæk, hvis du samtidig har  dæktryksovervågning, som melder om fejl i dæktryk på bilens instrumentpanel.
  • Seal-dæk er ligeledes en nyere opfindelse. Det er dæk, som har et ekstra botyl-lag indvendigt i dækket (botyl er det, man laver slanger af). Får man fx et søm op i et af sine seal-dæk, trækker man det blot ud – så lapper dækket så at sige sig selv. Denne dæktype laves indtil videre kun i nogle ganske få størrelser (nymonteres på fx BMW, Audi, VW m.fl.).
  • Slidbanedæk (også kaldet regummirerede dæk) er dæk, hvor man genbruger grundkonstruktionen i dækket og sætter nye slidbaner (dvs. selve mønsterdelen) på. De nye slidbaner sættes på ved en proces, der kaldes vulkanisering. Vi anbefaler ikke, at du kører på regummirerede slidbanedæk.

Spørg os -
vi kontakter dig

Ønsker du at blive kontaktet, kan du skrive dit navn og telefonnummer i felterne herunder. Så kontakter vi dig hurtigst muligt!