×
Webshop for private

Dækmontør, Gelsted

Christoffer Jensen

”Selvstændigt arbejde – jeg er vild med det!”


Christoffer Jensen er udekørende dækmontør i Ovethis Gelsted-afdeling. Mød ham her til en lille snak om hans job, hverdag og ’brødre’.

Christoffer, 25, er udekørende dækmontør og tilknyttet vores Gelsted-afdeling. Han blev ansat i april 2021, og det var faktisk lidt af en tilfældighed, at han havnede i dækbranchen. Om ansættelsen fortæller han:

”Jeg arbejdede på det tidspunkt i eventbranchen, men på grund af corona-pandemien var der nedgangstider; så jeg måtte ud at finde et andet job. På jobindex.dk så jeg en stilling som lagermedarbejder hos Ovethi, som jeg søgte og var så heldig at komme til samtale på. Jeg tænkte, at det lød som et rigtig godt sted, og der var superflot, så det kunne være rigtig dejligt at arbejde der. En anden kandidat endte med at få stillingen som lagermedarbejder, men kort efter blev jeg ringet op og spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive montør i stedet for. Jeg takkede ja med det samme - og det har jeg bestemt ikke fortrudt!”

Ude – og hjemme
Christoffers job består dels i at køre ud med varer til kunder, dels i at montere dæk på primært traktorer, trucks og andre industrimaskiner ’ude i marken’. ”En normal arbejdsdag forløber typisk sådan, at jeg er ude at køre med varer og montere dæk hos kunderne, og hvis der stadig er tid, hjælper jeg til på værkstedet, når jeg kommer tilbage. Det kan også være med dæk til lastbiler og personvogne,” forklarer han.

Kollegerne er som brødre
Om sin arbejdsplads fortæller han desuden: ”Ovethi er en rigtig fin virksomhed at arbejde i. Det er mit første job i dækbranchen, men der har altid været masser af hjælp og sparring at hente, når jeg har haft spørgsmål eller brug for hjælp. Der er en kort kommandovej, så tingene glider nemt. Desuden er jeg glad for den store frihed, jobbet rummer: Når jeg får en opgave, så løser jeg den selvstændigt, og det er jeg vild med! Desuden er mine kolleger supergode – man kan vel nærmest kalde dem brødre.”

Vil du – ligesom Christoffer – være en del af Team Ovethi? Så er du altid velkommen til at søge en af vores opslåede stillinger https://www.ovethi.dk/om-ovethi/ledige-stillinger/

Spørg os -
vi kontakter dig

Ønsker du at blive kontaktet, kan du skrive dit navn og telefonnummer i felterne herunder. Så kontakter vi dig hurtigst muligt!